Møbelpolstring til erhvervskunder
Siden 1948 har Polsterafdelingen hos Bent Hansen specialiseret sig i at løse omfattende specialopgaver inden for møbelpolstring til erhvervskunder. Igennem tiden har vi leveret alt fra hynder til konferencestole, modulsofaer til loungeområder og polstrede bænke til restauranter.
Vi har vejledt arkitekter, indrettere og offentlige institutioner, og vi har ageret professionel sparringspartner i udviklingen af polsterløsninger for interiørbrands. Vores erfarne fagfolk kan guide dig i forhold til valg af materiale, stof og læder. Har du brug for kompetent rådgivning til dit polsterprojekt, så kontakt os.
Lad os samarbejde
Vi er vant til at arbejde tæt sammen med indretningsdesignere og arkitekter. Vi tager de kreative idéer og tilføjer vores know-how, så slutresultatet lever op til alle parters forventninger.
Siden 1948 har vi leveret utallige specialordrer, og vi deler gerne ud af vores mangeårige erfaring. Vi er ikke blot en underleverandør – vi er en samarbejdspartner.
Tre stærke afdelinger
Når vi udfører møbelpolstring til erhvervskunder tilbyder vi kompetencer fra tre forskellige nøgleafdelinger: Polsterværkstedet, udviklingsafdelingen og logistikafdelingen. Med 70 års erfaring i branchen ved vi, at et tilfredsstillende resultat kræver ekspertise inden for alle tre afdelinger.
For hvad er et flot håndværk værd, hvis hynden ikke passer på bænken eller ikke bliver leveret, inden restauranten åbner? Læs mere om hver enkelt afdeling nedenfor.
Specialister i polstring
I polsterværkstedet arbejder vores erfarne, faglærte møbelpolstrere side om side med specialister i maskinsyning og tilskæring.
Sammen leverer de håndværk af høj kvalitet, der gør kundens vision til realitet.
Know-how og rådgivning
I udviklingsafdelingen tilbyder vi professionel know-how og teknisk rådgivning.
Vores dygtige samarbejdspartnere med speciale i industrielt design sikrer, at arbejdstegninger og forventninger stemmer overens.
Levering til tiden
Vores logistikafdeling sørger for håndtering og levering af din ordre.
Vi arbejder sammen med branchens førende vognmænd, så din ordre når frem til tiden – uanset om leveringsadressen er indland eller udland.