Erhverv

I næsten 70 år har Bent Hansens polsterafdeling specialiseret sig i at løse omfattende specialopgaver inden for polstring. Vi har bl.a. leveret modulsofaer til loungeområder, hynder til konferencestole, opslagstavler til kontormiljøer og polstrede bænke til restauranter.

Lad os samarbejde

 

Vi er vant til at arbejde tæt sammen med interiørdesignere og arkitekter. Vi tager de kreative idéer og tilføjer vores know-how, så slutresultatet lever op til forventningerne.

 

Siden 1948 har vi leveret utallige specialordrer, og vi deler med glæde ud af vores erfaring. Vi er ikke er blot en underleverandør – vi er en samarbejdspartner.

Tre stærke afdelinger

 

På en typisk opgave tilbyder vi kompetencer fra tre forskellige nøgleafdelinger:

 

Polsterværkstedet, udviklingsafdelingen og logistikafdelingen. Læs mere om hver enkelt afdeling nedenfor.

Specialister i polstring

 

I polsterværkstedet arbejder vores erfarne møbelpolstrere side om side med specialister i maskinsyning og tilskæring.

 

Sammen leverer de håndværk af høj kvalitet, der gør designerens vision til realitet.

Know-how og rådgivning

 

I udviklingsafdelingen tilbyder vi professionel know-how og teknisk rådgivning.

 

Vores dygtige ingeniører med speciale i industrielt design sikrer, at arbejdstegninger og forventninger stemmer overens.

Levering til tiden

 

Vores logistikafdeling sørger for håndtering og levering af din ordre.

 

Vi arbejder sammen med branchens førende vognmænd, så din ordre når frem til tiden – uanset om leveringsadressen er indland eller udland.